Jeg synes jo det jeg laver, er vigtigt.
Vi har brug for litteraturen, for kulturen – den gør os klogere, lærer os om verden, om andre følelser, tanker og drømme end vores egne, og jeg tror vi alle ville være fattigere hvis ikke vi havde den.
Jeg synes det jeg laver, beriger, udvider, underholder, det får folk op af stolene eller til at synke dybere ned i lænestolen, fordybet i tanker og andre universer. Jeg synes det jeg laver, er det helt rigtige, for mig.
Men indimellem så falder jeg over noget, et menneskes historie, en dør ind til en helt anden virkelighed – eller en artikel som denne.
Og så er det jeg synes det jeg laver, er så uendeligt fattigt, og at jeg uanset hvor meget umage jeg gør mig, uanset hvor dygtigt jeg måtte blive til det, aldrig helt kommer til at gøre en forskel.