Nå, men det der med at gå i seng et pænt stykke over midnat og så stå op halv seks og indlede dagen med at smøre madpakker med stegte sild (størstebarnets ubestridte favorit. Også til morgenmad) og møde på kontoret mens der stadig er mørkegrad tusind udenfor, tja, det er indimellem en skidt kombi.
I går måtte jeg derfor bestikke mig selv med kaffe og ungernes fredagsslik for at arbejde de to timer om aftenen jeg var nødt til for at nå en deadline i dag. Inden da havde jeg powernappet på sofaen, præcis 17 minutter, mens ulven puttede ungerne, og det tog mig mindst lige så lang tid at finde mig selv mellem puderne da uret ringede, og det føltes som om jeg havde sovet i tre en halv time. Men jeg nåede deadlinen.
En ven sagde engang til mig at det enten var Næ, jeg har ikke en skid at lave eller Jeg har rockertravlt, så vi kan først ses om to måneder med mig, og hun har jo ret.
Lige nu har jeg rockertravlt, og på trods af at det indimellem kræver lidt mere end fem minutter på badeværelset om morgenen at få mig proppet ind i kroppen og klar til dagen, er det helt o.k.. Jeg kan godt følge med, jeg elsker hver eneste opgaver der ligger og venter, og jeg når at kysse både ulven og ungerne godmorgen og godnat (stort set) hver dag.
Det kan alligevel godt være der smutter et indlæg eller to (som i går for eksempel. Og i forgårs), men det er kun fordi jeg også skal nå at få styr på de allersidste julegaver og drikke noget snaps og spise nogen sild og alt det. Og powernappe i sofaen.
Og nu skal jeg et smut til det centrale Tyskland og sætte nogle kommaer og den slags. Ja, altså ikke rigtigt, vel? Men i InCopy (som jeg er ved at have styr på), og så skal jeg også lige have filet en bagsidetekst og noget pressemeddelelse på plads og redigere en romance.
Hep.
