Man skal som bekendt være forsigtig med hvad man ønsker sig. Således lå jeg hjemme på sofaen i går og krøb sammen som havde jeg spist dårlige rejer, og forsøgte at tage mig af mindstebarnet (der vistnok var blevet sendt i skole dagen før med noget der ligner en forstuvet ankel), og kæmpede for at nå en deadline.
Ja, det var sølle.
Og det var værre end at føde, så i dag har jeg været nødt til at sende mindstebarnet i skolen – igen. Heldigvis har hun jo faren med, så vi tror hun klarer det.
Lige nu kan jeg trække vejret – men det kunne jeg også i går indtil klokken blev 13 hvor Det Lede Maveonde atter satte ind, og jeg måtte give op og krybe klynkende i seng. Nu speedlæser jeg så i håb om lige at have et par timer mere inden jeg er nødt til at rulle mig sammen i fosterstilling igen.
So long. Vi høres ved når jeg været gennem det antal fødsler der måtte bekomme mig hen over weekenden.
