it’s alive

– det samme er jeg.
Man skulle ikke tro det, jeg ved det godt, men det er jeg. Og jeg arbejder med så fine bøger for tiden, det er jo derfor jeg ikke er herinde. Desværre.

Og så fordi vi er ved at sætte soveværelse i stand og en lille gang og også lige skal slibe og male fire døre, på begge sider, og det støver, og der er malerspande overalt.
Og i sidste uge var Ulven ude at jage. Kilometer efter kilometer Bornholm rundt, med fuld oppakning, soldaterrationer og ensomhed i rygsækken – og imens var jeg alene med ungerne og redigeringen af oversættelsen af en virkeligt god ungdomsbog – også om en lonely wolf, men ikke en mand med familie derhjemme, men en forældreløs dreng der skal redde den verden han kender som den virkelige.

Serien hedder Boy Nobody – og den kan virkelig anbefales. Ikke mindst hvis I har drenge der har svært ved at finde bøger de gerne vil læse – den rummer på en eller anden det hele; drømme, venskaber, våben, angst, død, kærlighed. Og den er spændende. Og ramte også noget i mig, en gammel kone først i 40’erne.

Bind 1 er udkommet – det ser sådan her ud:

Boy Nobody

Bind 2 er på vej. Og I kan glæde jer til dem begge.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

6 Comments

      1. Den var nu tænkt til min Jonathan, men måske skulle jeg bare få fat i den nu, og så kan han få den næste år 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *