når den sibiriske ulv jager

Jeg er gift med en sibirisk ulv.
Det betyder at han nogle gange, som i fredags for eksempel, når resten af familien installerer sig hjemme i stuen med stearinlys, bøger og fredagshygge, pakker rygsækken og drager ud i skoven for at jage det bedste sted at sove i 10 graders kulde inden han går en ti-tyve kilometer dagen efter. Med fuld oppakning.

Jeg har netop opdaget den her:

IMAG0195-1

– så det passede mig udmærket at ulven var taget i skoven mens jeg blev klogere på en en anden (næsten) lige så sej mand.

Hvis I endnu ikke har lært Kim Leine at kende, så bør I så afgjort se at få hevet ham inden for i læsehulsen. Han skriver så man tror det er en gammel grønlandsk løgn – og når man selv er sådan en der snart debuterer med noget der ligner en bog, så bliver man oprigtigt imponeret over at nogen kan debutere med en roman så stærkt skrevet og så gedigent komponeret. Det er Leines egen historie – og det aftvinger endnu mere respekt for det er altid de sværeste at skrive. Og selvom ens historie er en roman værdig, hvilket Leines er, er det jo ikke sikkert man evner at få den omsat til god litteratur, men det gør Kim Leine.
Så se at få din ulv (eller ulvinde) ud at jage, så du kan barrikadere dig indenfor i varmen med Kalak.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *