på café med den gode historie

For et halvt års tid siden opdagede jeg en ny café i nærheden af hvor jeg bor.
Lille, intim og oldschool med ølkasser, henslængte tæpper og puder og stearinlys der har dannet helt nye former rundt om stagerne.

Nu har de åbnet en litteraturhule med antikvariske bøger i kælderen, og stedet er blevet endnu mere perfekt til de morgenmøder jeg indimellem har med andre forfattere. Vi drikker lige en kop kaffe sammen, snakker manuskripter, plot og replikker. Og et par timer senere har man helt nye idéer med i tasken når man cykler derfra.

Således også i dag – hvor det ikke var mit manus vi talte om, men min venindes der havde sin lockoutede søn med, så mens vi drak kaffe og talte om hvor hendes (i øvrigt fine, fine manuskript) er på vej hen, kluklo hendes søn til Tintin og drak varm chokolade.

Så fin en start på dagen. I skulle prøve det. Eventuelt på selvsamme café, Monellies hedder den. Og der er bøger man gerne må låne til kaffen eller teen, og dæmpet, venlig betjening. Og stemning.

Monellies

(Billedet er selvfølgelig lånt fra Monellies hjemmeside).

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *