Når man redigerer romance, og en graviditet beskrives med samme patos som en krig i Libyen og den chokerende nyhed om at man muligvis ikke er datter af den man troede man var datter af, og jeg ikke rigtigt reagerer på nogen af delene, er det så mig der en følelselskold skid – eller romancen der, på en eller anden måde, måske ikke rigtigt har fået fat i sin læser = mig?
åh, den kærlighed, #2
