Dengang jeg gik i gymnasiet i 90’erne, kunne jeg altid når jeg mødte om morgenen, høre om de andre jeg gik i gymnasiet med, som det sidste inden de gik ud ad døren, havde hørt P3.
Så stod vi der ved siden af hinanden i garderoben og nynnede Nothing Compares 2 U eller It Must Have Been Looove – og så var dagen ligesom skudt i gang.
Så blev jeg voksen, P3 blev skiftet ud med P1, og der var helt stille inde i mit hoved når jeg cyklede på arbejde. Så fik jeg børn og hørte pludselig aldrig radio om morgenen.
I stedet var lydsporet noget i stil med:
“Er det din eller min tur til at tage en lorteble?”
“Hvis du skifter, så tørrer jeg lige noget mælk op, ik’?”
“Kan jeg godt have den her kjole på, eller kan man se det er gylp der på skulderen?”
Nu er mine børn (halv)store, og det fedeste morgenritual vi har hjemme hos os, er Ramasjang Radio tilsat dans/tegneserier/tegninger.
Således var lydtæppet til min arbejdsdag i går dette omkvæd som kørte i loop inde i mit hoved sådan cirka hele dagen:
Jeg vil ha’ bolsjer, is og chokoladefrøer
karameller og lakrids i mit spiserør
Jeg vil ha’ konfekt og snask og tyggegummi
og så en sodavand oveni
Og det eneste jeg kunne kaste mig over her på kontoret, var en pære, en agurk og en dåse tun.
Det var dog en skøn formulering. Jeg tror ikke længere, jeg vil sige, at jeg trænger til noget at spise. Nu hedder det “jeg skal have noget i mit spiserør”. Når man tænker på, hvor meget fokus, der er på folks maver og tarme, så får spiserøret faktisk ikke ret meget opmærksomhed, vel? Fnis. Dagens ord: spiserør. Tak for det sjove indlæg 🙂
Ja, det lyder næsten sådan lidt klinisk, ik’? Og så kan man ligesom ikke andet end at føje dets behov, tænker jeg.
Kan du huske hvem der lavede den sang i sin tid? Har trawlet internettet og biblioteket tyndt uden held
Kære Anne
– jeg var fuldstændigt overbevist om at det var Garfield!
Men nu har jeg googlet og googlet og kan ikke finde ét eneste klip hvor han siger det, og jeg kan endda høre det for mig.
Mystisk!