Som nogle af jer allerede ved, er 2013 Verdens sejeste skrivegruppes år.
Ja, vi sprøjter jo nærmest romaner ud – og holder foredrag, entrer æteren, tegner og fortæller. Og nu har et af medlemmerne udvidet biksen – med en blog.
Helle er skrivegruppens businesskvinde. Hun har en fortid i Mærsk og har styr på olietermer, havdybder ud for Philippinernes kyst, jargon på ledelsesgangen i store virksomheder – og hun skriver krimier med et internationalt fokus. Temmelig godt endda.
Til november kommer hun med tredje bind i serien om Caroline Kayser, og den kan I godt glæde jer til, jeg synes det er den hidtil bedste bog hun har skrevet. Til da kunne I jo smutte forbi hendes blog og få en fornemmelse af hvad der er i vente …