Det er beruselsens time!

På mine ungers skole har de de mest fantastiske lærere. En af dem er yngstebarnets dansklærer.
Forleden sendte hun en mail om det lyrikforløb de skal i gang med, og hun sætter bestemt ikke barren lavt. De skal blandt andet læse Garcia Lorca, Halfdan Rasmussen, Henrik Nordbrandt, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen og Inger Christensen.
Lækkert, ik’?

Og forældrene, ja, de skal selvfølgelig ikke snydes, så hun afsluttede sin fine mail med at smide Baudelaire ind i ligningen.

Berus jer!

Man bør altid være beruset.
Alting beror på det: det er den eneste opgave.
For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde,
der knuser jeres skuldre
og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør.
Men i hvad?
I vin, i poesi, i dyd – som I vil.
Men berus jer.
Og dersom det undertiden skulle hænde,
på et slots trapper
på en grøftekants grønne græs
i jeres stues tungsindige ensomhed, at I vågner,
og rusen allerede er taget af eller helt forsvundet,
spørg så
vinden,
bølgen,
stjernen,
fuglen,
uret,
alt det, som flygter,
alt det , som sukker,
alt det,  som rinder,
alt det, som synger,
alt det, som taler,
spørg hvilken time det er;
og
vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret vil svare jer:
“Det er beruselsens time!
For ikke at blive tidens mishandlede trælle,
saa berus jer; berus jer uafladeligt!
I vin, i poesi, i dyd – som I vil.”

Det kan kun blive en fantastisk weekend. Også til jer.