Hjemme hos os begynder dagene rockertidligt. Og i denne tid, bælgmørkt.
Drengene er A-mennesker, pigerne knap så meget, og det betyder indimellem at der kan være lidt stille i huset den første halve time efter at vi er stået op.
En morgen for et par uger siden, en helt almindelig en af slagsen, trådte ungerne og jeg ud på gaden på vej over til bussen, ganske som vi plejer 07.15, og det første mindstebarnet gjorde da hendes støvle ramte fortovet, var at slå ud med armene og råbe ud over trafikbruset: “Goddag, alle mennesker!” Bare sådan.
Det har jeg tænkt meget over siden.
Sådan vil jeg møde verden i 2015. Med udbredte arme og et goddag på læberne – til alle mennesker. Intet mindre.
Til da, vidunderlig jul til jer alle fuld af lækkerhed og knitrende pejseild. Og forrygende nytår. 2015 bliver et godt år, tror jeg.
