Jeg synes det er ret fedt når nogen som ikke kan det danske sprog til perfektion, gør mig opmærksom på hvor svært det i virkeligheden er. Både at læse og sige.
Nye sprogbrugere, hvad enten det er nogen der har dansk som andetsprog eller børn, kan lære os utroligt meget om det sprog vi alle sammen bruger – og siden mine børn er begyndt at udforske sproget, er jeg blevet så meget klogere.
Det er blevet en lille smule mere avanceret efter at størstebarnet et begyndt i skole, dels er hans abstraktionsniveau jo blevet noget større end lillesøsters, dels er han nu ved at knække læse- og skrivekoden, og det kommer der indimellem en del spas ud af.
Således hørte jeg i går ungerne tale om en dreng i børnehaven der driller. De konstaterede bare at det gør han altså – men blev alligevel enige om at han burde have en lærestreg.
“Ja,” siger mindstebarnet. “Han skal skrive noget … Signe-Marie nede i min børnehave, ik’? Det er et dobbeltnavn, dét skal han skrive. Det er svært.”
Størstebarnet tænker sig lidt om inden han udbryder: “Ja, eller æg. Det skriver man sådan her.” (Han tegner et æ i luften). Det er et æ – dét er svært.”
Så kan han lære det, den drillepind.
