Nå, så skal jeg da lige love for jeg kom hjem igen.
Havde stadig ro i kroppen og stilhed helt ind i knoglerne da jeg steg ud på hovedbanen efter en rejse i stillekupé, og vel hjemme igen satte ungerne og jeg os med Anders And-blade og hygge – da vi først havde snakket af – og jeg holdt fast i roen. Jeg vidste at dagen efter, i går, ville blive arbejdsom, fokuseret, koncentreret. Og lang.
Det samme blev natten, for mindstebarnet havde ondt i maven og moslede rundt i sengen, ved siden af og oven på mig, indtil hun til sidst kastede tomatsuppe op, sådan cirka klokken 01:10 og ud over min dyne. Og endelig faldt i søvn.
Det samme kan man ikke sige om mig. Så et par timer senere byttede Ulven og jeg seng, han havde sovet i ro inde hos størstebarnet, og jeg nåede lige at få en fire timer inden kontoret kaldte.
Dagen stod på korrektur af fransk kogebog, og det indebefatter blandt andet kalvehjerne, -hoved og -tunge – foruden de obligatoriske frølår – og det passede på en eller anden måde skidt sammen med søvnunderskud og hvad deraf følger.
Velbekomme!
De næste par dage holder jeg til gengæld vinterferie med højtlæsning og brætspil og pandekager – og alt andet end kalvehjerne.
