Dagen begynder først når det er lyst. Når jeg ligger i min seng inde i hjørnet, kan jeg se himlen, og havde jeg været hjemme i familien, ville jeg have været i gang i flere timer. Luften er kølig, dynen ligger som et låg over søvnen. Jeg læser avisen online, tjekker mails, Facebook. Når jeg åbner vinduet, kan jeg høre fuglene. Det føles som forår. I hørebøfferne synger Mads Langer om vægtløshed.
I dag har jeg forsøgt at skrive om sorg, om teenagesorg, og må atter konstatere at sorg er individuel, ensom og svær at få ned på papir. Så er det, believe it or not, nemmere med sex. Og kærlighed. Det bliver i morgen.
Mm. Jeg nyder dine små eksil-bidder. Jeg bilder mig ind at jeg kan mærke på dit sprog at du er kommet i et godt skrive-mode. Det er hyggeligt 🙂
Sikke en dejlig kommentar, Ann. Tror du har ret. Jeg er i et godt skrivemode.