i eksil #5

Jeg blev inviteret på lam i går aftes, og rødvin og snak, og der var hvid dug på plankebordet og en duft af hvidløg, og jeg blev hængende til det var i dag.
Vi talte om børn og døden og psykisk sygdom og Biblen og kirken og økonomi. Ja, vi kom vidt omkring, og det endte med kaffe og chokolade, og jeg ville lige læse mig i søvn og vågnede klokken to med lyst tændt og den bærbare summende på maven. Det lykkedes altså. At læse mig i søvn.

Det er sidste dag i dag, og jeg har slettet mindst femten sider i det gamle manuskript og skrevet lige så mange, flere endnu, og jeg er slet ikke klar til at tage hjem, og alligevel så klar at jeg har været på rejseplanen og tjekket bustider og planlagt hvad jeg skal lave i toget. Gennem Jylland, over Fyn. Tilbage til storbyen. Til kombinationen arbejde/vinterferie og børnetegninger og smil, til deres helt igennem skønne smil, og til dobbeltseng og morgenkys.

Vi ses i storbyen.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *