I går smed jeg forfatter/oversætter-kasketten for en ultrakort bemærkning og drog ud på ungernes skole for at blive præsenteret som Den store Afrika-farer.
I denne uge har de et tema om Afrika, nærmeste bestemt Uganda, hvor jeg tilfældigvis har været, så efter et kort oplæg om hvad jeg egentlig havde lavet der (trampede mudder til mursten der skulle bruges til at bygge et hospital + rejste rundt med rygsæk og blev så meget klogere), fyrede de spørgelystne unger salver af spørgsmål efter mig, og en halv times tid senere vidste de at ja, der er også nogle i Afrika der ikke bor i lerhytter, ja, de har højhuse, busser, fjernsyn, telefoner og chokolade. Og ja, jeg tror også de har legetøjsdag og fredagsslik. Og ja, man kan godt overleve at blive stukket af verdens farligste dyr, malariamyggen, ellers ville jeg nemlig ikke stå lige der i deres klasseværelse og fortælle om det hele.
I går deltog jeg altså i en form for folkeoplysning, i dag skal jeg bare sidde og fedte med mine egen bog og også lige få lavet nogle penge. Til mig selv.
