Det er måden lyset falder ind ad vinduet på, hen over dyngen med bøger, den lander på min hud. Det er gulvbræddernes knirken, stilheden, markerne der ligger på lur lige bag træerne i skellet.
Det er enkelheden i ikke at skulle andet end det her, skrive, spise, løbe, sove. Tale over kaffen, skrive, spise, løbe, sove.
Jeg er draget i skriverskjul i Elsa Gress og Clifford Wrights tidligere kunsterkollektiv, Villa Gress. I skoven på Møn. På førstesalen sidder Helle og skriver krimi, og jeg forsøger at få hold på den roman der har ligget og vugget stille i mit hoved hele året.
De taler sammen i den. Sidder i knirkende havestole i sommernatten og fortæller hemmeligheder, deler sorg. Men her, omkring mig, er der stille.
Siden sidst er en sommer gået. Jeg har arbejdet, oversat, læst, holdt ferie – i vandkanten og i hovedstaden – jeg har landet nye opgaver, set gamle komme ud i verden med omslag og bagsidetekst – og her i efterårets fine sensommervejr har jeg for første gang meget, meget længe tid. Tid til at skrive.
