ja, jeg følte mig som en anden Jussi

De sidste mange år har min svigerfamilie holdt søndagsfrokoster/middage for hele familien sådan cirka en gang om måneden.
Superhyggeligt er det, flere og flere børn kommer der til, så det der begyndte som et voksenarrangement med snak, snak, snak og vin og kaffe, har efterhånden udviklet sig til legeplads/have-hygge med is og saftevand og beskidte fingre og alt hver dertil hører af skønt. Og voksensnakkene bliver ofte brudt op i bidder mens der skiftes ble/trøstes/leges med Barbie-slotte eller bygges Lego-borg. Det er altid en fest!

I går fandt min svigermoster dog et øjebliks børnefri hvor hun trak mig til side og fiskede en plastikpose op af sin taske – med sit netop nyindkøbte eksemplar af Astrids dagbog i. Om ikke jeg ville skrive i den?
…
Så sad jeg der, ved den ternede dug i mine svigerforældres stue med børnene trip-trap-træsko foran Ramasjang og satte min signatur. Og kneb jeg øjnene sammen kunne rækken af unger godt ligne en kø af fans der stod og ventede længselsfuldt på min autograf til årets BogForum.
Jamen det kunne de.