krimiliv

Jeg har gennem de seneste mange år haft en affære med de nordiske krimier. Jeg er både mørkeræd og ude af stand til at se en gyserfilm til ende – men blodige økser, voldtægter, hævn og al den ondskab der kan presses sammen i en roman, som om det skulle være noget!
Der er kun ét problem, og det er at jeg ret hurtigt når jeg har fået fingre i en god krimi, glemmer at der findes en verden uden for den seneste mordgåde, altså, sådan en verden hvor det engang imellem er godt lige at få støvsuget/købt ind/plumpet ungerne i bad/lavet mad/løbet, sådan en verden hvor der skal smøres madpakker, hænges vasketøj op, renses ører og kysses. Og skrives årets julebrev.
Undskyld. Jeg har købt fint papir, kuverter og frimærker. Jeg har købt nye blækpatroner så jeg kan printe den alenlange epistel. Jeg har gjort det hele klar – men mangler altså at skrive brevet. Anna Grue og et vis skaldet detektiv kom på tværs af planerne.
Goddammit.