Alle burde tage i skriveeksil. Også selvom de ikke skriver.
Jeg er rykket ind på vidunderlige Rabarbergården i denne uge med 2/4 af skrivegruppen – og her er kat og sol i store pletter på græsset lige ude på den anden side af ruden og stempelkaffe og lun rabarberkage med flødeskum om eftermiddagen.
Jeg er begyndt på en ny roman mens det manuskript jeg færdiggjorde sidst jeg var, ligger et sted ude i forlagsverdenen og venter på at nogen læser det og forhåbentlig, åh, jeg krydser hver eneste tastende finger, synes det kunne blive til en bog.
Jeg tror det ville klæde det med et omslag, en bagsidetekst og et ISBN-nummer.
Alle burde tage i skriveeksil. Også jer.
Der sker noget når man bare er; i sin tekst, i en bog, i en septemberstribe sol med udsyn over marken, inde i sit hoved, uden for.
Når man bare er.
Her.
