I går havde jeg udearbejdsdag.
Jeg skulle læse hele dagen – og det kunne jo lige så godt foregå på føromtalte yndlingscafé.
Jeg havde egentlig forestillet mig at jeg skulle sidde på min sædvanlige plads, i en solstråle med den blå himmel lige på den anden side af vinduerne, men det regnede, så jeg havde våde sokker og udsigt til grå betonhimmel.
Men der er lammeskind og stearinlys, så det så både sådan her ud:
Og sådan her:
Og da jeg forlod lammeskindskontoret syv timer senere, havde jeg slet ikke opdaget at jeg havde været på arbejde.
Se, det kan anbefales.
