let it snow

Troede jeg ville blive lukket inde på grund af snestormen i dag. At jeg skulle grave mig vej gennem snemasserne med to vraltende & vrante flyverdragter, at vi ville blive væk fra hinanden i snefoget så min datter selv måtte få sig afleveret i børnehaven, og at bussen ud til min søns skole ville være en halv time forsinket. Mindst.

Ha.

I stedet sidder jeg inde på kontoret med swing i ørerne og redigerer babybog og drømmer mig tilbage til vinteren 2006 hvor jeg travede byen tynd i mine dertil nyindkøbte Camper-støvler med en kop kaffe i hånden og min lille nyfødte søn som prinsessen på ærten i barnevognen. Se, dengang var der sne til.

Aftensne

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *