noget om bøger og oste

Som regel tager en bog den tid en bog tager …
Oh, who am I kidding? Indimellem tager en bog den tid en bog tager – men en sjælden gang sker det at netop tiden (eller mangel på samme) er den altafgørende faktor for om en bog når sit publikum.

Sådan en bog er Marco Effekten.

Jeg var blevet booket til at korrekturlæse i god tid, havde ryddet kalenderen, aftalt med manden at han var selvkørende i de 2-3 døgn jeg havde til rådighed – og jeg glædede mig. Hey, jeg ville jo have læst bogen alligevel, nu fik jeg lov til at være blandt de allerførste til at se om Jussi kunne holde kadencen (det kunne han), og jeg fik endda penge for det. Til gengæld vidste jeg ikke helt præcis hvornår manuskriptet landede i min indbakke, helt præcis hvornår jeg skulle aflevere det – eller hvor langt det var. Og der er jo forskel på om man skal læse 300 sider på to døgn eller 512 … (De af jer der har læst Jussis bøger, har nok regnet ud hvad den landede på …).

Så jeg burede mig inde på kontoret med god jazz, uendelige mængder snacks og kaffe – og læste 14 timer i streg to dage i træk.

Det så sådan her ud:

Dagen efter løste jeg plomberingen af min dør ind til kontoret, drønede ind på Politikens Forlag og afleverede korrekturen en halv time før redaktøren modtog den anden korrekturlæsers manuskript, leveret af Bring ud ad et nedrullet sidevindue i varebilen. Det lignede en narkooverlevering – og når man ved hvor meget Jussi omsætter for, var manuskriptet jo også næsten lige så meget værd som samme mængde hårde stoffer.

Og så tog jeg hjem og sov tolv timer i træk.

Men vi nåede det. I dag ser det sådan her ud:

 

(Og det var altså ikke kun mig, men også – i særdeleshed – Jussi der gav den gas. Se selv her. Respekt).

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *