Det var med en vis ærefrygtig bæven at jeg for halvandet års tid siden sagde ja tak til at skrive filmbogen til animationsfilmen Gummi T.
Jeg tilhører jo en generation der er flasket op med Ole Lund Kirkegaard. Jeg elsker hans finurlige historier og tegninger, hans politisk ukorrekte pædagogik og hans helt særlige tone – kunne jeg mon ramme den? Og kunne jeg få en hel spillefilm kogt ned til en billededbog på 30 sider?
Det lod sig gøre – og det viste sig at være en ret hyggelig opgave. Jeg mener: Jeg fik jo penge for at se filmen op til flere gange, jeg fik lov at vælge de bedste billeder ud, og jeg genlæste Kirkegaards original og manuskriptet så mange gange at jeg næsten kunne de fine replikker udenad.
Derfor var jeg heller ikke i tvivl da jeg blev spurgt om jeg ville lave den her også:
Og vupti: Et par gennemskrivninger senere er den kommet – og den kan blive din (eller dine børns eller dine børnebørns eller …).
Så smid en kommentarer, og jeg trækker lod blandt dem onsdag morgen.
Der er tre eksemplarer på højkant, så oddsene er gode. Siger det bare.
Hjertelig tillykke med den 🙂 kan familie også være med i lodtrækningen? Hvis ja, så er hermed et “lod” fra Viktor 🙂
Seføli, Stine! Viktors lod er smidt i hatten.
JAAAA – min drenge ELSKER Ole LK 🙂
Og god smag har din søn! 😉
Stort tillykke Louise,måske Hjalmar skulle læse den for hans lillebror, når han kommer til verden 🙂
Jaa, det sku han! Hans lod er smidt i hatten – og det ser jo godt ud so far. 🙂
Tak, Louise, pyha, nu er jeg her og håber …
Det ser godt ud, Lene! Dit lod er i hatten!
Hvor spændende! Vil glæde mig til at læse den for tvillingerne uanset om jeg er heldig her eller ej 🙂
Og nu er tvillingerne i hvert fald m i konkurrencen! 🙂
Stort tillykke. Prøver lykken for Luna 🙂
Og Luna er med i kampen om mesterværket!
Jaa elsker elsker storelsker Ole Lund Kirkegård! Den bog ville passe helt perfekt i min bogreol 🙂
Og nu har du chancen, dit lod er i hatten!
Med en søn, der hedder Otto, må den bog jo være et must på reolen:-) Han elskede ihvertfald filmen og er pænt stolt af sit navn (selvom det deri påståede slægtskab med et næsehorn indtil videre er gledet hen over hovedet på ham, hehe). Jeg krydser fingre – og siger i øvrigt tak for en skøn og spændende blog!
Tak for de søde ord, Majken! Otto er nu med i kampen om bogen 🙂
Jamen Otto er jo fantastisk. Eller blyanten er fantastisk! Blyanten! Ungerne elsker den – men jeg elsker altså også den blyant. Altså bare det at tegne på væggen er jo fedt i sig selv. Men at det så bliver virkeligt….. perspektiverne er jo uendelige… Jeg ved slet ikke hvor jeg ville starte… Et hus.. eller en stor kage.. en masse penge… en søde og lækker mand… en luftballon …kan man mon tegne en ekstra ferieuge…? Men selvfølgelig skal man da tegne et næsehorn. Det er så fuldendt en tanke 🙂
Du har så evig ret, Signe! Oh, disse muligheder …
Du er så sej, Louise!
Tak, søde Line!
Tillykke og pip pip pip fra tre små børnebørn ;-))
Tak, Annemette! Tror den vil passe perfekt til bedstemortid i DK.
Tillykke – den ser flot ud! Og jeg er sikker på, at både Alva og Jakob vil nyde den på en regnvejrssommerdag (eller regnvejrssommeruge, hvis vi er uheldige) i Norge… Kh Sofie og co.
Tak, Sofie! Altid godt med bøger til regnvejrsdage.
Jeg har så meget respekt for at du turde! GISP! Men sej er du jo! Så fin blog du har dig her… kærlig hilsen Tina
Ih, men tak, Tina! Både for respekten og rosen.