I virkeligheden burde jeg sidde med en rød sodavand og yoghurt med pinocchiokugler som drys. Jeg burde sidde tilbagelænet med fødderne oppe på bordet og tyggegummi i kæften og fregner i hele ansigtet.
I stedet sidder jeg ret op og ned med ærefrygt i fingrene og taster replikker som:
Næsehorn? Du fredsens, hvor børn dog lyver nu om stunder og
Brug nu ikke pengene på unoder og usunde ting (det gad jeg ellers godt, hårh!) og
Så, nu går vi ud i køkkenet og drikker en fire-fem sodavand, så skal du bare se lægsovs, Viggo.
Jeg skriver om Sille, Topper, Viggo og en vis barnevogn ved navn Skæve. Og findes der en himmel til alle de forfattere som er krøbet ind under huden på os da vi som børn bladrede gennem den ene magiske fortælling efter den anden, håber jeg inderligt Ole kigger ned på mig og kan se at det er med en vis frygt og bæven jeg nu prøver at få en billedbog anno 2013 ud af hele hans finurlige univers.
(Har lånt billedet her).
