Mindst én gang om året tager jeg i skriveeksil.
Pakker en stak bøger, min røde notesbog og en hulens masse timer og laver ikke andet end at skrive. Og sove, løbe og spise.
Det er jeg nu.
Vi høres.
Er overbevisende. Takker ydmygt
Der er begyndt at tikke fine anmeldelser ind af Astrids dagbog.
Den seneste er bogbotten.dk’s – og anmelderen skriver blandt andet:
“Det er alt sammen virkelig godt set og ret velskrevet. Astrids dagbog – fingrene væk er skrevet i den efterhånden velkendte dagbogsstil med lister og bokse og korte afsnit. Men den har sin egen stil og tone og har et sprog, der virker rigtigt og overbevisende. Man mærker, at forfatteren har styr på, hvad de unge lytter til, ser på tv og taler om (tror denne anmelder i hvert fald). Hun har blik for detaljer og mennesketyper, uden at det bliver alt for karikeret. Alt i alt en virkelig fin debut, som vil fænge hos pigerne.”
Har jo efterhånden fået bugt med den der skriveblokering der har betydet at Astrid 2 har ligget lidt for stille og roligt på harddisken og hygget sig (håber jeg) – i morgen drager jeg ydermere i skriveeksil for at få fyret endnu flere sider af – og det føles egentlig helt o.k. at gøre det med bevidstheden om at jeg har min helt egen stil og tone og et sprog der virker rigtigt og overbevisende.
Frisen er bogbottens som jeg har nolet. Synes den er ret fantastisk.
spire, spire, gro
I går Pølsebogen, i dag Spirebogen.
Så nu har jeg kun lyst til at rydde køkkenvinduet derhjemme og så karsenavneskilte og daddelpalmer og bomuldsplanter og pralbønneplanter (er det ikke et fedt navn? En pralbønne) eller til at få en hasselnød til at spire eller en citronkerne eller en jordnød.
Ville muligvis blive århundredets mest udskældte mor – for ungerne elsker den vindueskarm. Det er der de sidder og hører Ramasjang Radio og tegner og laver kastanjedyr og læser Anders And-blade, ja, det er der min søn laver lektier, det er praktisk talt der de lever deres liv (når de ikke er på legepladsen, nede i gården eller ligger som to dovne løver foran fjernsynet).
Men alligevel … En daddelpalme. En fint spirende hasselnød. Et lille minidrivhus, bare et lillebitte et?
Billedet er nolet her.
slurp
I dag har jeg læst korrektur på Pølsebogen – og nu kan jeg ikke tænke på andet end en ristet med løvstikkeremoulade og grov enebærsennep eller mangosalat med lammepølser eller urtemarinerede kartoffelpølser eller grøn stærk chilipesto eller røgede fennikelpølser med krydderkartofler og tomat-artiskok-salat … eller … eller
godt ord igen
“Dem der ikke laver fejl – laver ikke noget!”
skrev Nanna i går til Marens indlæg om de famøse stavefejl.
Og Lea gav os begge en opsang: “Nu holder I op. Verden er ikke gået under. Budskabet er nået ud. Faktisk må læren da være, at budskabet står så klart, at detaljerne forsvinder. Er sgu i tvivl om, hvor mange der havde opdaget det, hvis I ikke selv havde afsløret det. Verden er virkelig fuld af detalje-nørder, som mangler overblikket og de store linjer, så det er en kæphest for mig – hold så op…”
Okay så, i dag vil jeg hylde mine fejl.
Med champagne og høje hæle og sang.
God weekend derude.
måske skulle Maren også ansætte en ny mig
Nå, men i går opdagede Maren at der er to trykfejl stavefejl på de nye miniposters hun netop havde sat til salg på sin blog. Hun har selv tjekket dem igennem for fejl – det samme har jeg, goddammit.
Jeg blev så ærgerlig at jeg kun kunne sige undskyld, undskyld, undskyld (da hun fandt den første), og anden gang kunne jeg slet ikke trække vejret – eller sige noget. Vi har derfor haft denne korrespondance i cyberspace i dag under emnet “En usling” (= mig):
Har lige set dit blogindlæg. Godt du stadig har din humor intakt. Min røg i svinget i går. Ville gerne skrive en vittig kommentar, men det kan jeg sgu ikke. Jeg kan ikke engang gå ned på dit kontor og sige det. Tyr til mailen. Der er jo også stavekontrol.
L
HAHA, ikke prygl dig selv.
Der skal jo være 7 fejl i en roman, siger du. Må også gælde for en bunke posters. Nu har vi brugt 2 af dem.
Jeg synes ikke du er ussel. Overhovedet. Kunne sgu da også bare selv have set dem.
Takker. Af hele det usle hjerte. Og prøver at skrive en roman med kun syv fejl. Hold nu k… det går skidt. Hvis du skifter branche, vil jeg gerne med.
Og ja, vi sidder på samme kontor, Maren og jeg, men i hver sin ende, og når man græmmes, er der virkeligt langt ned i den anden ende.
PS. Har heldigvis også fået virkeligt fin anmeldelse af Astrid. Phew. Kan altså godt finde ud af noget.
i går folkeoplyser, i dag tja …
I går smed jeg forfatter/oversætter-kasketten for en ultrakort bemærkning og drog ud på ungernes skole for at blive præsenteret som Den store Afrika-farer.
I denne uge har de et tema om Afrika, nærmeste bestemt Uganda, hvor jeg tilfældigvis har været, så efter et kort oplæg om hvad jeg egentlig havde lavet der (trampede mudder til mursten der skulle bruges til at bygge et hospital + rejste rundt med rygsæk og blev så meget klogere), fyrede de spørgelystne unger salver af spørgsmål efter mig, og en halv times tid senere vidste de at ja, der er også nogle i Afrika der ikke bor i lerhytter, ja, de har højhuse, busser, fjernsyn, telefoner og chokolade. Og ja, jeg tror også de har legetøjsdag og fredagsslik. Og ja, man kan godt overleve at blive stukket af verdens farligste dyr, malariamyggen, ellers ville jeg nemlig ikke stå lige der i deres klasseværelse og fortælle om det hele.
I går deltog jeg altså i en form for folkeoplysning, i dag skal jeg bare sidde og fedte med mine egen bog og også lige få lavet nogle penge. Til mig selv.