post-deadline-fredag

I dag ordner jeg. Flytter dynger. Betaler regninger (og prøver at fortrænge at jeg ikke fik betalt min moms til tiden, goddammit). Installerer medarbejdersignatur til alle de hårdtarbejdende ansatte jeg har i min virksomhed. Sender fakturaer afsted (yay!).
Og hører jazz og drikker kaffe og spiser morgenmad med kontorfællerne.

Elsker post-deadline-fredage.
De er så dejligt stille og blide ved en, stryger en over håret, og selvom man er lidt mat i det, og tavs, så bliver de hængende.
Derhjemme venter weekenden. Uden arbejde. Så den skal blandt andet nydes sammen med hende her:

Siden jeg for mange år siden, en sommer hvor jeg nærmest boede på et tæppe på Assistens kirkegård omgivet af ånd og summende fluer, læste Hustvedts Det jeg elskede, har jeg ikke turdet læse flere bøger af hende.
Tænk hvis nu det viste sig at Det jeg elskede (der er vidunderlig) var dén gode bog Hustvedt havde i sig.

Post-deadline-fredage får også en til at tage chancer, løbe risici. Så nu har jeg taget bogen ud af reolen. Aet omslaget.
I morgen vil jeg finde et hjørne i den storfamiliehyggende lejlighed, måske endda med en af min brors helt igennem lækre caffelatter i hånden, og bede ungerne underholde sig selv (ja, I må gerne spille i en halv time fem timer).
Det bliver fabelagtigt.