En fredagsbar er en succes når:
– man løber tør for sprut og øl to gange og må drøne i 7-Eleven (= Verdens Dyreste Leverandør) for at hente forsyninger
– man til sidst ikke aner hvor man skal gøre af de tomme øldåser (og godt ved at ingen nogensinde får slæbt dem ned fra fjerde så vi kan få pant for dem, og de derfor kommer til at stå ude i mellemgangen og samle fluer støv. Sammen med de tomme dåser fra sidste fredagsbar)
– man (endelig) får sat ansigt og stemme på nogen som flere gange har betalt ens løn
– den hårde kerne lukker og slukker klokken 06.30. (Og nej, så hård er jeg alligevel ikke. Og ulven lå også og ventede derhjemme. Uden børn)
– man til sidst ikke kan smage at vi ikke gad bruge penge på verdens bedste gin
– de der skal arbejde i weekenden (og ja, det er den hårde kerne, altså, dem der også lukkede og slukkede) liige får ryddet op og gjort det hele rent så man – bortset fra baren (og alle de tomme dåser i mellemgangen) – ikke kan se at vi var sådan cirka 100 mennesker der drak ti flasker gin, temmelig meget whisky og en million øl
– man mandag morgen (og formodentlig resten af ugen) kan drikke sin morgenkaffe ved baren – og det næsten føles som var det fredag igen.
