Jeg var til efterårsreception inde på forlaget i går. Sammen med 90 % af tegnestuen – og her er pænt stille i dag. Som i totalt stille.
Vi der er her, lister rundt, resten ligger derhjemme, under dynen tror jeg. Og jeg var nødt til at begynde dagen blidt – med romanceredigering og en latte, dobbelt shot.
Det var en svært hyggelig reception, det er det altid, og som alle de foregående år, er der altid et par jeg ekstragerne vil hilse på.
I år skulle jeg for eksempel have sat stemme og mimik på en oversætter jeg har redigeret et par gange i år – og sikke en fin og sprød stemme, og vi fik talt om de fælles bøger og freelancelivet og skriverdrømme og alt muligt andet dejligt mens vi drak mojitos og nød den smukke efterårsaften.
Og jeg skulle fange en vis forfatter og fortælle hende at den her bog stadig er en af de bedste ungdomsbøger jeg har læst. Og da vi stod der i de spæde nattetimer på vej hjem fra festen og talte om sex og det, og om hvor meget research hun har lavet, hvor mange unge hun har talt med, og om hvorfor bogen ikke er pensum på alle folkeskoler i landet, og om at alle burde have den som en slags håndbog man kan gemme under hovedpuden, tænkte jeg at jeg lige måtte slå et ekstra slag for den igen.
Det hermed været gjort.
