Nå, det blev til en tre-fire fødsler over weekenden, og var Treo en af mine bedste venner inden, er det nu den bedste.
Jeg overlevede, og efter en sviptur til svigerforældrenes ferieforladte hus i nærheden af skoven med vintergækker og erantisser og mudrede stier og tæpper af lysegrønt mos er jeg nu så nogenlunde klar til en arbejdsuge, herinde på kontoret uden lange pauser på sofaen i fosterstilling og behov for stilhed og intet at forholde mig til.
De næste mange uger oversætter jeg erotisk roman, og selvom jeg kun er nået et lille stykke ind i universet, kan jeg allerede nu fornemme at jeg får hårdt brug for synonymordbogen når jeg skal finde på forskellige varianter af hans brændende blik, hans bløde læber og ilden indeni.
Men jeg er ikke bleg for at tage en udfordring op – heller ikke de mange passager som nok kunne ramme min indre snerpe som var det en pisk.
Yeha – det bliver sjaw.
