det nye sort

Jeg var til 40-års-fødselsdag i lørdags. Hos den ene halvedel af et vennepar der ikke sparer på noget når der er gæster.
Vi har alle fire en forkærlighed for bobler, så der plejer altid at være rigelige mængder når vi mødes – det var der også  lørdags, plus lidt Baileys, nogle Gajol-shots og et par strawberry daiquiris.

Jeg havde mange planer i går: Jeg skulle ud at løbe en (relativt) lang tur, vi skulle på legepladsen, og så skulle jeg liige arbejde et par timer om aftenen.
Yeah right.
I stedet stod den på krimi og kaffe, pandekager med is, noget burgermad til aften og et afsnit Rejseholdet inden jeg dampede omkuld i sengen. For tredje gang den dag.

Og jeg der ellers kålhøgent (åh, jeg elsker det ord) flere gange i lørdags slog ud med armene og sagde til aftenens smukke fødselar: “Du kan godt glæde dig. 40 er det nye sort.”
Ha!

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *