Nå, men herhjemme er ulven nu på krykker. Det er en gammel skade som indimellem rører på sig, så der er ikke noget nyt i det – men når han nu havde regnet med at gå Bornholm rundt om føje tid, og en anden en havde regnet med at arbejde som en gammel dieselmotor indtil da – mens han var på legepladsen med ungerne/drønede rundt i soppebassinet nede ved svømmehallen/sørgede for familien kort sagt, ja, så er det knap så god planlagt.
Så jeg har udliciteret størstebarnet i dag, indkøbt en stak nye dvd-film til bestikkelse, sørget for at der er mad i huset til en uge og sidder nu på kontoret herhjemme mens ulven spiller brætspil med mindstebarnet på et tæppe i gården (han er efter flere års øvelse blevet ret ferm til at manøvrere ned ad trappen på krykker, endda med to is i lommen til at forsøde spillet med).
Jeg har endda været på skøn cykeltur gennem byen for at aflevere to korrekturlæste manuskripter. Jeg elsker København om sommeren, og det giver en særlig stemning når dem man afleverer arbejde til, trasker rundt i shorts og bare tæer, og det føles som om der ikke rigtigt er noget vi skal nå, nogen af os.
Hvilket selvfølgelig på ingen måde passer, for vi skal jo alle sammen på ferie lige om lidt og har tres milliarder ting vi skal have færdig inden.
Også jeg …
PS. I går skød Gyldendal deres lancering af Astrids dagbog i gang på Facebook. Det så sådan her ud.
