let it snow!

Nå, men jeg kan så betro jer at jeg stadig glemmer et par detaljer indimellem.

Siden sidst har jeg blandt andet været til julereception på Politikens Forlag, og der kunne man vinde de fineste gaver – og jeg var en af de heldige. Tænk.
Så jeg havde både chokolade og gode bøger med hjem – og helt utroligt dårlig samvittighed. Fordi jeg da jeg stod der med favnen fuld af gave, kom i tanke om at jeg har glemt at fejre bloggens treårs fødselsdag med gave til jer.
Jeg er ellers fortaler for at man skal fejre så snart der er en lejlighed til det – også gerne når der ikke er – men det er smuttet i krimiredigering og pigebogsoversættelse.

Ikke desto mindre: Bloggen fylder år, og det skal fejres, så jeg har lavet en lille pakke med tre bøger (som jeg selvfølgelig har haft fingrene i  på den ene eller den anden måde ) – og de kan alle tre blive en heldig vinders.

Til de voksne:
Vanviddet
– vanvid og smil og latter og sorg og meget andet godt (se mere for eksempel her).

Til teenageren:
Snow_FINAL.indd
– sne og kys og venskab og minigrise og meget andet lækkert (se for eksempel mere her).

Til børnehavebarnet:
Gummi T
– trylleri og krager og tunge bøger og ønsker som går i opfyldelse (I kender den jo, men kan for eksempel læse mere her).

Så smid en kommentar, så trækker jeg lod på fredag – og lover at sende bøgerne til vinderen inden jul.
Måske kommer der endda en rød sløjfe om, hvem ved.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

7 Comments

  1. Jamen altså en konkurrence med dejlige bøger til hele familien! Det må jeg deltage i 🙂

    Og så ønsker jeg dig og dine en dejlig jul og et festligt nytår. Jeg håber, at dit refugium har givet dig nye kræfter til at gøre alt det, du er så god til – i dit tempo.

    Kh Christina

  2. Fødselsdag, gaveregn og julesne… Idag har jeg endnu ikke glemt noget. I går SLÆBTE jeg computeren og tunge bøger med i skole, blot for at opdage, at jeg havde glemt strømstikket. Tilykke med de 3 år!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *