afslutningslimbo

Jeg er i skriveeksil med Verdens sejeste skrivegruppe i disse dage. Havde forestillet mig at jeg ville afrapportere dagligt – mindst – her på bloggen, men i stedet har jeg skrevet det manus jeg begyndte på heroppe ved de vidtstrakte marker for et år siden, færdigt.
Helt færdigt.
Og jeg har sendt det til nogen. Ude på et forlag.

Det ville være en underdrivelse at sige at jeg har afleveringsangst.
Jeg er rædselsslagen. Og nu befinder jeg mig så i det her afslutningslimbo jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med.
Så jeg sorterer lidt noter, rydder op; omkring mig, inde i min computer, ind i mit hoved. Kigger ud over markerne,

drikker kaffe, læser arkiverede avisartikler, googler mig selv og anmeldelser af bøger jeg har oversat, holder øje med den gale gås,

overvejer at åbne dokumentet med første side af den roman jeg begyndte på for et par måneder siden. Men det duer ikke.
Jeg ville også gerne fortælle noget om manuskriptet, men det føles som at stå med en sommerfugl i hånden, og løfter jeg for bare en flig af det jeg har skrevet, flår jeg vingerne af den.
Så det må vente. Et par dage, en uge, måneder. Hvem ved. Men jeg håber I kommer til at høre mere.