på de toppede brosten

I går tog jeg fri fra virkeligheden. Lukkede for små druknede børn der skyller op på stranden ikke langt herfra, og fædre der græder så det gør ondt, og mennesker der ikke ved om de nogensinde får fred, omkring sig, indeni. Alt det slukkede jeg for, tog stilletterne på, kørte en kam gennem håret og smækkede noget lipgloss på smilet og tog til reception på Gyldendal Børn & Unge.
Og der var balloner og bobler og jordbær og chokoladekage og mennesker jeg ikke har set siden vi sidst stod der på de toppede brosten, og Tina Sakura Bestle, som jeg har skrevet en lille epistel om tidligere, vandt Gyldendals Børnebogpris 2015, og jeg sluttede af med en gin-tonic og en snak om afleveringsangst og udgivelseshåb på Drachmann-bænken under stjerner og balloner. Det var fint.
Tegnestuens guru på de sociale medier, Lars, var der selvfølgelig også. Og inden jeg atter svang benet over sadlen og bevægede mig ud i verden på den anden side af de historiske bygninger, tog han det her billede:

Gyldendal-reception - de pinlige

 

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *