én stor familie

Da jeg for mere end ti år siden fik mit første (og eneste) faste arbejde med mit spritnye eksamensbevis i hånden, var det på to af Danmarks bedste lærebogsforlag, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag.
Jeg var startet på forlaget som praktikant, og i de fire år jeg var der, arbejdede jeg sammen med en lang række andre praktikanter hvoraf mange ligesom jeg fik smag for branchen. Flere af os er her endnu – som fastansatte og som freelancere, som skrivende, redigerende, læsende.
En af dem jeg siden dengang jeg var helt grøn og famlende, har holdt kontakten med, er Tina.
Vi støder på hinanden til forlagsarrangementer, har også arbejdet sammen på et par projekter – og så har jeg sådan på sidelinjen fulgt hendes forfatterkarriere der er så fin, finurlig og krøllet. Tina har både skrevet om drengen af papir og lortehjorte – og for et par uger siden holdt hun og hendes co-forfatterinde, Anne-Marie, en lille fest for sidste bind i deres trilogi Ærtehalm.

Jeg elsker den slags fester i forlagsbranchen.
For det første er det som at være til gammel elev-fest på gymnasiet: Man kender alle (om ikke andet så af udseende), og jeg får ofte sat stemme og håndtryk på flere jeg kun har mødt på mail og Facebook, og jeg er derfor som regel hæs af at snakke når jeg kommer (alt for sent) hjem. For det andet er det så rart at drikke bobler med andre fra en branche der gennem de sidste mange år har været lidt betrængt – og som har yndet at fremhæve at den er lidt betrængt – for der summer af liv og gode idéer og lyst til branchen til sådan en fest. Og hver gang får jeg sådan en trang til at slingre ind på kontoret med bobler i blodet og skrive mindst fem nye bøger. Det var også tilfældet da vi fejrede den fine trilogi. 

Nå, men Ærtehalm handler om de to søstre, Ærte og H, som engang hang sammen ved skulderen. Det gør de ikke længere, men når de lægger skuldrene mod hinanden, kan de tænke sammen. Og det er vel i bund og grund både godt og skidt.
Serien er både sjov og mystisk og surrealistisk og uhyggelig – jamen det er mageligt, men det er den – og målgruppen de 9-12-årige, så hvis I endnu ikke har pakket bøger til ungerne til de laaaange regnvejrsdage i sommerhuset, kunne de her jo være et bud.
De er også pæne, se selv:

Ærteh1    Ærteh2    Ærteh3

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

1 Comment

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *