Jeg var i skrivegruppe i går.
Og sikke en fest!
Siden vi havde vores allerførste prøvende møde på Tante T en fin majdag for knap tre år siden, har de to krimidamer sprøjtet romaner ud. Vi to andre, tja, vi har skrevet på det samme manuskript, næsten, år efter år, mens vi har lavet penge på alt muligt andet.
Men 2013 bliver verdens sejeste skrivegruppes år – for for første gang i vores lille, men spændende liv udkommer vi alle fire med en roman.
Og I kan godt begynde at glæde jer – for selvom vi alle fire ligner hinanden; storbymødre med hang til caffe latte og smartphones og skønne mænd og gode bøger, blandt meget andet, ja, så spænder vores egne bøger en anelse mere bredt.
Der er noget med nogen lig og noget olie og en lille smule stalking. Og der er unge der ikke helt passer ind, hundelort og kronraget oprør. Og kærlighed, selvfølgelig, flere lig – og alt det helt almindelige liv indimellem.
I får travlt. Jeg siger det bare.
1 Comment