Jeg elsker når folk har gjort deres arbejde ordenligt.
Jeg har jo siddet de sidste par uger og redigeret romanen Den sidste nonne som foregår i 1530’erne. Derfor handler meget af mit arbejde om at få teksten til at passe til det århundrede den foregår i – samtidig med at den kan læses af mennesker der lever i det århundrede vi er i nu. Det er altid en spændende (og indimellem udfordrende) opgave.
I bogen spiller en række billedtæpper en afgørende betydning for plottet. Billedtæpperne hænger på gamle slotte og klostre – og jeg valgte at rette til gobeliner i stedet. Jeg synes det passede fint i sammenhængen, og det gav læseren en fornemmelse af at der var tale om noget ophøjet, om en række kunstværker.
Så var det oversætteren gjorde mig opmærksom på at hun meget bevidst havde valgt at bruge ordet billedtæpper. Fordi Gobelin-væveriet først blev grundlagt i 1663.
Godt så.
Godt at se at fagligheden er i højsæde! Lad os nu bare nørde Louise 😉 Det er vigtigt, om det er det ene eller det andet -for os 🙂
Hilsen arkæologen
Ja, er det ikke fedt, Stine! Elsker nørder – og vil altid gerne korrekses af folk der rent faktisk ved hvad de taler om 🙂
Tak. Du hører fra mig i morgen formiddag. Hov, det kom til at lyde, som om du skal høre fra min advokat … sådan var det ikke ment.
😉