man kunne høre græshopperne
En morgen regnede det. Bålet ville ikke brænde, så morgenmaden måtte tilberedes på Trangiaen, under træernes grønne kroner, vi kunne høre dråberne på bladene og...
Forfatter: Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT
Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …
når de forlader os
Vi forandres når vores mødre forlader os. Det sætter spor i sjælen, farver det blik vi ser verden med, trækker smerten ud i huden. Det er – også – d...
kunsten at skrive på et afslag
Der har været noget stille i mit skrivecenter – og på bloggen – siden jeg lagde sidste scene fra Tænk det stadig er på blåt på bloggen i september. ...
på kanten af et nyt år
Jeg er ved at lukke ned for 2018 på kontoret. Jeg streger ud og sætter kryds, lægger planer, drømmer. 2018 har været lidt flosset i kanten, jeg har haft fløjten...
kim er død
Jeg lå der på det løkkede gulvtæppe i stuen med spil og dukker og tegnepapir. Tusserne lavede huller i tegninger mod det umulige underlag, der blev store blækpl...
øje for øje
Jeg har lagt sidste hånd på korrektur af en krimi der handler om selvtægt. Det var interessant, eftertænksom læsning, hæsblæsende drama i et hood jeg kender god...
som en klippe i landskabet
Jeg hører Teitur og skriver på nyt romanprojekt. Tænk det stadig er blåt duver inden i mig, stadig. Det har været en del af mig så længe, af min hverdag, mit ar...