savn
Det er mørk vintermorgen, jeg ammer mindstebarnet, kan se sneen hvirvle uden for vinduet på femte, og månen er så bleg bag skyerne. Størstebarnet sidder med omv...
Forfatter: Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT
Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …
gemmeleg
Jeg blev 30 og 34 og 37. Og 40 og … Hun fik børnebørn. I de små bøger jeg lavede til dem, var hun nu et fotografi. Med rødmalede læber og oxideret sølv i ørerne...
julesorg
Det var anden eller tredje jul, tror jeg, og jeg kunne mærke blikkene bide i nakken som jeg sad der på kirkebænken. Juletræet stod på den samme plet i koret, bå...
tilvalg, fravalg #2
Jeg har truffet et valg, sagde jeg. Stemmen sprød og luftig som nybagt marengs, blikket flakkende, ved siden af ham, bag ham, væk fra ham. Min kæreste. Vi sad i...
bamse
Og folk holdt op med at spørge. Det gør man. Det gør jeg. Jeg er ikke bedre selv. Men man står jo der med sorgen som en gigantisk Build-A-Bear i favnen. Man kan...
forræder
Det er sådan det er med erindring. Den puffer mellemrum ind, den bedrager, den strækker tiden og lader en måned gå som med et fingerknips. Den leverer underlægn...
fars dag
Da min mor døde, genopdagede jeg min far. Lærte at han kan lave flæskesteg med sprød svær til langt over ti gæster, at han har evner for julegaver og traditione...