så var det jo jeg skulle skrive så blodet sprøjtede
Jeg er efter et hæsblæsende halvt år med fuldt skrald på jobbet røget ind i et noget mere stille forår. Jeg har prøvet det før – og alligevel strejfer tan...
Forfatter: Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT
Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …
jeg holder af hverdagen
Har afleveret barnet i børnehaven i dag. Efter sådan cirka to en halv uges fravær. Og er tilbage på kontoret. Efter sådan cirka to en halv uges fravær. Alt lign...
når man pludselig brager igennem
Mindstebarnet og jeg har besluttet os for at i dag er allersidste sygedag. I år. Så hun tuller rundt med den sidste lillebitte rest feber i kroppen og sine Barb...
verdens sejeste skrivegruppe strikes back
Jeg var i skrivegruppe i går. Og sikke en fest! Siden vi havde vores allerførste prøvende møde på Tante T en fin majdag for knap tre år siden, har de to krimida...
nu som frisk
Barnet er (stort set) feberfri. Jeg er (så godt som) rask. Og manusset til Otto er et næsehorn – nu med billeder – er landet på mit bord. Yay. ...
ild uden ilt og den slags virkelighedsfælder
Jeg læste engang denne lille bog af Umberto Eco. Det var da filmen Rosens navn var det store hit (og jeg havde også lige læst bogen bag) – og for en forfa...
noget om prutter #2
Phew, er stadig syg. Det samme er mindstebarnet – der ikke længere er gennemsigtig, men dækket af det fineste røde udslæt. Hvis jeg ikke vidste bedre, vil...