noget om prutter #2

Phew, er stadig syg.
Det samme er mindstebarnet – der ikke længere er gennemsigtig, men dækket af det fineste røde udslæt. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro hun havde mæslinger eller røde hunde, så nu tjekker vi lige ind hos lægen for at sikre os at hun ikke har trodset diverse vacciner og alligevel har ranet en af 70’ernes børnesygdomme til sig. Ja, vi gør det ordentligt hjemme hos os.

Heldigvis har hun også forelsket sig i Doktor Proktors pruttepulver – der virkeligt også er skøn – så vi har barrikaderet os i sofaen med varmedunk, feber og Kleenex mens Stine Stengade underholder.
Jeg skal heldigvis i skrivegruppe på onsdag, så jeg har den ondeste krimi af hende her og endnu en bidende kold en af slagsen af hende her lige ved hånden – og skulle mindstebarnet snart beslutte sig for at blive rask, tager jeg nok lige en dag mere på sofaen med varmedunk, brusende Treo og mord i kaffen …

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

3 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *