For et halvt års tid siden begyndte mine børn sådan for alvor at interessere sig for hvad det egentlig er jeg laver.
De vidste godt at jeg laver (andre folks) bøger, og at det betyder at jeg tit har poser fulde af historier med hjem til dem, og de vidste at jeg er forfatter, og at det betyder at jeg også selv skriver bøger. De har for eksempel et par gange pralet af at jeg har skrevet Gummi-Tarzan og Otto er et næsehorn – og når jeg (og andre) har understreget at der altså var en anden forfatter der skrev dem først, og at det jeg har lavet, er en billedbog om filmen om Gummi-Tarzan og Otto, har de bare himlet med øjnene og trukket på skuldrene: Ja, ja, whatever.
Men nu begyndte de at stille andre spørgsmål a la: Jamen hvad betyder det at du har oversat den der bog?, og vi har haft flere snakke om at rigtigt mange bøger jo er skrevet på ét sprog, og der så er sådan nogen som mig der oversætter dem til dansk, så vi også kan få mulighed for at læse lige præcis den historie.
Jeg tror ikke de var synderligt imponerede, lad mig bare sige det.
Det var som om Gummi-Tarzan var lidt federe, og det cooleste ville nok have været hvis jeg havde sagt at de havde misforstået det der med forfatter, jeg havde bare drillet dem, i virkeligheden var jeg jediridder.
Men så efter sommerferien landede der en lille oversætteropgave på mit bord som fik ikke mindst min søn til at rette sig op i stolen. En Lego-bog. Om landet Chima og CHI og dyrestammerne og Speedorz og alt det der fylder i en otteårig drengs hoved. Jediridder, ha!
Vi snakkede pludselig rigtigt meget arbejde. Jeg stillede spørgsmål, han fortalte, og en søndag smed vi os alle fire foran fjernsynet og så adskillige afsnit om Chima mens vi spiste pizza, og jeg tog mentale noter.
Og en dag for ikke så længe siden hvor Ulven fortalte en historie, jeg kan ikke længere huske om hvad, men han sluttede i hvert fald med at sige at det var noget at det mest cool i verden, skiftede min søn uden videre emne og sagde at det mest cool i verden var at have en mor der hver eneste dag sad og skrev en bog om Lego Chima.
Han skulle bare vide, skulle han – at hans mor synes det mest cool i verden er at have en søn der synes netop det.
