Da vi i vinterferien drog i Fest & Farver, og jeg spurgte mindstebarnet hvad hun gerne ville være til fastelavn, var hendes svar: langhåret.
Og så var det sådan set ligegyldigt om hun var pirat eller heks (hun drog afsted som den onde stedmoder i morges), hun ville bare være langhåret, og det måtte gerne være glat og rødt. Så det blev det.
Og størstebarnet ville bare have horn i panden, treforken og den lange kappe tog han gerne med, og eneste (i morges næsten uoverstigelige) hurdle var at fastelavnsfesten ikke blev holdt i mørke, så man kunne se de djævelske horn blinke rødt. Men det klarede han dog.
Og jeg?
Ja, det eneste jeg gerne vil være, er sådan en forfatter der modtager et arbejdslegat, så mens poderne har slået katten af tønden, har jeg iklædt mig en ellers uklædelig kappe af selvfedme og sort på hvidt søgt at sælge mig selv som netop en forfatter der nu fortjener også at blive med arbejdslegat.
Ved sgu ikke om det lykkes, men jeg har trykket send og smidt kappen. Og nu er jeg blot mit eget gamle jeg igen.
