Jeg tror ikke jeg har skrevet noget om den belgiske film The Broken Circle Breakdown, men for de af jer som ikke har set den, kan jeg kun sige at det er en af de bedste, mest hjerteskærende og vidunderligt musiske film jeg har set.
Den var indstillet til en Oscar for bedste udenlandske film, og selvom jeg synes det havde været så fint hvis Thomas Vinterbeg havde fået statuetten med hjem, holdt jeg på The Broken Cirlce Breakdown, fordi den sad i kroppen længere end Jagten, fordi den lige gjorde en tand mere ondt.
Måske er det inspireret af at den ikke løb med Oscaren i søndags, men jeg har i hvert fald fundet det helt igennem vidunderlige bluegrass-soundtrack på YouTube og sidder nu og oversætter så tårerne sprøjter til netop det.
Ja, du har ret, det skulle jeg nok ikke have gjort for filmen ligger åbenbart stadig lige under huden, så jeg kan huske al den smerte den rummer, når jeg hører soundtracket. Alle billlederne, alle skrigene, al sorgen.
Hvis du ikke synes det lyder som en anbefaling, så må du undskylde, for det er det.
Selv tak.
1 Comment