jamen det er solen!

Jeg føler mig ekstraordinert gammel i dag.
Og jeg er ikke den eneste herinde på tegnestuen hvor nogen har brug for ekstra sukker, andre en cola og jeg? Tjo, et par timers søvn mere eller fem, for at det ikke skal være løgn.

Jeg har jo arbejdet relativt heftigt det sidste halve års tid, og det jeg især har sparret på, er sociale sammenkomster. Selvom jeg synes det er det fedeste i verden. Indimellem har Ulven og jeg poppet en flaske bobler for lige at holde fast i at hverdagen også kan være en fest, men ellers har jeg været relativt afholdende.

Nå, men i går skulle jeg så til reception for en af mine tidligere kolleger der fyldte rundt, og fordi der var mindst 30 grader, drak jeg en masse vand. Og kun to glas vin.
Hjemme igen pakkede vi ungerne og noget takeaway i Nihola-cyklen – og en flaske bobler – og slog os ned på Assistens. Og ih, hvor var det skønt. Solplettet græs, og unger med bare beskidte tæer der læste Jumbo-bøger med fedtede pizzafingre – og mig med sommerlakerede negle der drak to glas bobler sammen med Ulven. Jamen jeg fatter det heller ikke, for det var kun to glas …

Men halv otte lå jeg i min seng. En time senere sov jeg efter at jeg havde genputtet ungerne fem gange – de kunne ligesom godt fornemme at det var lidt underligt at de voksne var gået i seng på samme tid som dem. Det var det sgudda også.
Men solen skinnede, og så bliver man altså hurtigere ør af alkohol, og måske havde jeg heller ikke spist nok, og der var også rimeligt meget chili i det der pitabrød. Det er derfor.

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *