jøgl & pangel – nu på rigsdansk

Der hvor jeg kommer fra, findes der et begreb kaldet jøgl og pangel.

Jeg ved om nogen hvor svært det er at oversætte begreber til (rigs)dansk så det er præcist dækkende – og jøgl og pangel er ikke nogen undtagelse. Spørger man derimod en hvilken som helst vendelbo, ved han eller hun præcist hvad jeg mener – nemlig at det betyder noget i retning af et hulans besvær, ja, at noget er pissebøvlet.

Dengang jeg var blonderet teenager med perlemorslæbestift og gulerodsbukser, var Jøgl & Pangel også landsbyens mest tjekkede (og eneste) dj’s. De var på alle folkeskoleelevers læber i alle skolegårde, havde den sejeste vinylsamling i hele oplandet og rakkede regionen rundt og spillede Thomas Helmig, Duran Duran og Rick Astley til samtlige sodavandsdiskoteker. Og jeg blev kæreste med den ene af dem, Morten med de brune øjne og et smil der kunne smelte en liter regnbueis, og fik lov til at hænge ud i boksen bag spotlysene og pladespillerne med en Jolly Cola i den ene hånd og dj-kæresten i den anden …

Nå, jeg fortaber mig.

Men som du kan se, er der noget ganske særligt ved jøgl og pangel. Det er så fedt et begreb. Der findes ikke rigtigt andre ord der dækker det – og pangel er desuden et udmærket verbum. Man kan rent faktisk pangle med noget, altså døje med noget — men I kan godt høre det, ik’? pangle er så meget bedre.
Man kan for eksempel pangle med at få skulderpuderne til at sidde som de skal, i ens nye mintgrønne blazer, man kan pangle med at få motoren bakset på plads i sin nye Toyota Corolla – og man kan pangle med at finde de helt rigtige ord i en oversættelse.
Lige nu forlyster jeg mig jo med allersidste bind af Monster High – og sidder netop nu og pangler med oversættelsen af sætninger som:
ghouls just wanna have fun,
camPAIN in the butt og
gritty’s the new glossy. 

Når jeg altså ikke drømmer mig tilbage til dengang jeg brugte alle mine penge på Bravo, og Limahl var det allermest hotte.

a

(Det er sgu da ikke så underligt hvis jeg ikke får lavet noget, vel?).

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

5 Comments

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *