jubilæumsindlæg – med gave

Ja, så nåede jeg til indlæg nummer 100.
I går filosofererede jeg over hvad jeg har lært i min karriere som blogger hidtil – i dag er der gave. Til en heldig vinder.

Jeg har håndplukket et par bøger i reolen som jeg på den ene eller den anden måde har haft fingrene i. Der er noget Gummi T, lidt erhvervsafsløringer, en (virkeligt god) ungdomsbog, en ældre krimi og lidt mad. Noget er nyt, noget er (relativt) gammelt.

Gaven ser sådan her ud:

100-indlægs-gave

Så læg en kommentar her på bloggen – og jeg trækker lod blandt dem der er, i morgen aften (på et eller andet tidspunkt når vi alle er færdige med at bede).
Hvem ved, måske er DU den heldige?

 

Psst. Når der er 100 likes på min Facebook-side, er der atter en gave på spil.
Så af sted med jer!

Louise Urth Olsen
SPROGET ER FORUNDERLIGT Det fascinerer og forarger, underholder og undergraver – og når man behersker det, kan man fortælle de skønneste historier. Det er det der interesserer mig; fortællingerne, sproget, billederne det kan danne i læserens hoved …

46 Comments

  1. Tillykke med jubilæet.
    Ville være skønt med sådan en boggave, så jeg kan leve op til min søns kommentar; mor læser mange bøger…!

  2. Jeg er fuld af facination over din blog og dit fag og – indrømmet – sådan en snert af ‘bare-det-var-mig’. Jeg prøver at skrive noget, og når jeg prøver, snubler jeg altid, når jeg ikke prøver kommer der noget rigtigt ud – altså sådan noget der er mave-følt og rigtigt. Og så rammes jeg af en særlig ting. Det er en ting hvor jeg synes, jeg lige gjorde noget, der var godt – hvis ikke godt for andre så i denne der selv-centrerede form, hvor det bare var pisse-godt for mig. Om lidt vil jeg give mig til at læse det jeg har skrevet, og få lyst til at sætte kommaer og slette og bytte ord ud, men jeg lader være idag. Det bliver bare sådan her, som det var – altså mave-følt.

  3. Uh, vil gerne vinde. Kan godt lide, når andre vælger bøger til mig, som de selv kan lide. 🙂
    Er lige nu ved at læse Tora-trilogien af Herbjørg Wassmo, som er min gode veninde Nannas yndlingsbog.

  4. Aj, Louise, du er en sand web-ven og skriverkvinde! 100 indlæg – det er nogen flere end jeg har fået læst, men du har i hvert fald mange gode ord i hånden / ‘pennen’ / tasterne. Vi skal nok lige hjælpe dig med at nå 100 likes på Facbook 🙂

  5. Tillykke med din seje blog!!
    Jeg er ikke ude efter gaven. Vil blot lykønske.
    Godt gået!
    (Lover at hyle højt når du når 100 Likes :-))

  6. Stort tillykke – altid dejligt med milepæle! Det vækker eftertænksomhed – en sparsom ressource i dagens Danmark!
    Glæder mig til 200-jubilæet!
    Vh. Lise (alias lixfix)

  7. Tillykke med jubilæumet 😉 Tak for dine dejlige skriverier jeg syntes både det er hyggeligt og inspirende at følge dig;)

  8. Tillykke med dit 100-indlægs-jubilæum!
    Det er meget dragende at følge dig, da jeg selv går med en lille ’skrive-mus’ i maven, så tak for det 🙂

  9. Din blog er interessant læsning og vækker en: bare-det-var-mig-der-havde det-job-agtig-følelse… Jeg husker bedst den om, at du er/var snerpet, og at teenagere ikke har sex (eller hvordan det var du formulerede det..) – hvis man sammenholder med det faktum, at antallet af læsere stiger proportionalt med antallet af gange man skriver ‘knep’ – kunne du jo overveje at liste det ind indimellem – på din helt egen måde.

  10. Tillykke med de 100 indlæg. Synes helt bestemt at det var snyd, at du fik lov at læse Marco effekten før alle os andre 😉

  11. 100! Wauw det er mange! Tillykke! Det er godt gået og tak for vi må læse med. Og nu er lockouten endelig slut, så jeg kan få talt med mine elever om sex 😉

  12. Kære Louise – tillykke med de 100! (Har hermed bevæget mig, med en lille lilletå, væk fra kun Facebook-kommentarer) Kh Mette

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *