Jeg ved faktisk ikke om min mor kæmpede for noget, i 70’erne, i 80’erne, i 90’erne. Ved ikke engang om hun følte hun kæmpede for siv liv, dengang hun blev syg. Måske gjorde hun.
Men jeg tror at hun ville kæmpe for andres ret til at kæmpe hvis hun kunne, med ord, i tanken. Ville kæmpe for andres ret til noget andet end det hun drømte om; en anden familiestruktur, en anden slags kærlighed, et andet liv, andre drømme, andre ambitioner.
Hun levede i 80’ernes kernefamilie; mor, far, dreng, pige, lønarbejde, dobbeltgarage, spisekøkken, kæledyr og smøgpause på terrassen med udsigt over rododendron og bede og sprinklervædet plæne.
Jeg ved ikke om hun drømte om andet, måske gjorde hun. Men hun ville have kæmpet for min ret til at drømme noget andet, det er jeg sikker på, for min søns ret til at drømme noget, min datters. Menneskers ret til at drømme noget, til at levet for noget andet.
