Jeg er en lille smule rynket i dag.
Hele ugen har stået i selskabelighedens navn med dobbeltfødselsdag og besøg af familien fra Jylland – og fra at have siddet til langt ud på aftenen mange aftener i december for at arbejde, har vi i denne uge siddet til langt ud på aftenen med et glas vin og noget snak eller Cranium. Det sætter sine spor.
I går havde Ulvens fine kolleger så taget initiativ til et overraskelsesangreb der indbefattede en flok venner og kolleger på stamcaféen og noget cava, og lige nu har jeg følelsen af at den sidste runde fødselsdag jeg selv nuppede, ikke var 40, men 50. Eller 60.
Jeg tror det bliver en stille dag i dag.
Jeg skal heldigvis redigere en norsk krimi, og det føles nærmest ikke som arbejde at lave netop det. Og lige nu er der helt stille på tegnestuen. Der er kun mig og en enkelt anden tegner. Og kaffemaskinen der laver dagens tredje kop kaffe.
